aEA DK DK Den danske afdeling af
Association of Enterprise Architects

It-porteføljen i flere virksomheder udgøres af én standard ERP-løsning (best-of-suite). I andre virksomheder vælger man forskellige it-løsninger til forskellige forretningsområder (best-of-suite). Strategien for valg af it-løsninger har stor betydning for den samlede arkitektur - og EA-strategi for valg at it-løsninger.

 

På medlemsmødet vil a|EAs formand, Kristian Hjort-Madsen fra Finansministeriet præsentere, hvordan forskellige scenarier for valg af standardløsninger og egenudviklede løsninger kan se ud. Herefter vil Senior Manager Enterprise Architecture, Jan Staack fra Carlsberg fortælle om, hvordan Carlsberg har valgt at bygge deres strategi på en kombination af ERP og egenudviklede it-løsninger.

 

Tidspunkt: Den 27. oktober kl. 13-16.

Sted: Carlsberg Conference Centre, Gamle Carlsberg Vej 15, 2500 Valby.

 

Arrangementet er forbeholdt a|EA-medlemmer og førstegangsdeltagere i a|EAs arrangementer. Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

 

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til arrangementer@aeadanmark.dk.

 

a|EA inviterer til debat om forskellige tilgange til EA-arbejdet.

Tidspunkt: Den 27. maj kl. 13-16.
Sted: Sirius IT på Rygårds Allé 131 i Hellerup.

EA er en meta-disciplin, og det er derfor kun naturligt, at der er mange tilgange til EA-arbejdet. På medlemsmødet bidrager bl.a. Nykredit, KMD, Københavns Kommune, Sirius IT og Den Digitale Taskforce med korte præsentationer af deres tilgange til EA-arbejdet.

Debatten vil blive faciliteret af Peter Engelund Christiansen.

Arrangementet er forbeholdt a|EA-medlemmer og førstegangsdeltagere i a|EAs arrangementer. Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet. Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til arrangementer@aeadanmark.dk.

Tirsdag den 10. marts kl. 13-16 inviterede a|EA til debat om den nyligt publicerede version af TOGAF - version 9 og EA-metoder generelt.

Rammerne var på toppen af Deloitte's domicil med udsigt over hele København.

Stemningen var til trods for det fuldt bookede arrangement intim og tonen stærk faglig. Det er to gode ingredienser til sparring om EA som den nye a|EA bestyrelse fremadrettet satser på.

Arrangementet blev startet af dagens facilitator John Gøtze som introducerede TOGAF9. Efterfølgende fulgte dagens første indlæg af Jan Gravesen fra IBM. Jan gav et oplæg præget af egne erfaringer og betragtninger fra og om EA-disciplinen og brugen af EA-metoder. Jan havde en masse gode referencer som flittigt blev nedskrevet af deltagerne rundt om bordet.

Andet indlæg blev præsenteret af Paul Jensen fra Cap Gemini. Indlæget komplementerede Jan's indlæg godt, idet at rammen hovedsagligt var EA-metodik og TOGAF i det enkelte projekt. Således blev EA tilgangen set både fra et Enterprise perspektiv og fra det enkelte projekt.

Både Jan og Paul's indlæg var præget af dialog med de 20 deltager som efterfølgende modtog dagens slides.

Vi beklager at arrangementet blev fuldtegnet, men vi sigter fremadrettet på denne mere intime form, hvorfor du opfordres til at tilmelde dig hurtigt næste gang.

Journal of Enterprise Architecture

JEA